Boligejere vil hellere gøre-det-selv – Jem og Fix

Nye undersøgelser siger at langt flere er begyndt at gribe fat i arbejdstøjet, for at fikse deres bolig selv. 

Når vi danskere kommer hjem fra arbejde, er vi langt mere tilbøjelige til at give os i kast med de større gør-det-selv projekter i hjemmet. 

Siden 2010 er procentdelen af danske boligejere over 24 år steget markant, med en stigning fra 25 til 50 procent. 

Noget tyder altså på at det er en opadgående trend vi er inde i.
“I takt med at internettet har gjort muligheden for adgang til informationer, vedrørende forskellige projekter og byggeopgaver, tilgængelige i langt større grad, har det givet danskerne mere mod på at hoppe ud i de større opgaver til boligen” – Siger Sebastian Grunnet-Jensen, bygningskonstruktør og tømrer 

Mange oplysninger og vejledninger, som primært er rettet mod fagkyndige, bliver gjort offentligt tilgængelige i stor udstrækning. Det er derfor muligt for den almene dansker, at tilegne sig disse vejledninger. 

Hvis man har hænderne skruet nogenlunde sammen, så er mange tilbøjelige til at gøre det selv, bl.a. for at spare de der modbydelige penge på håndværkertimer. 

Risiko for værditab

Det kan være en særdeles lukrativ forretning, hvis man får bygget og/eller ændret nogle mere eftertragtede områder i boligen, så som køkkenet eller entréen. Dog kan man også ende ud med tabt arbejdsfortjeneste eller i værste fald en værdiforringelse af boligen, hvis man overtræder nogle regler på bl.a. el- og VVS området. 

Fagekspert Sebastian Grunnet-Jensen siger, at “det kan være risikofyldt at bevæge sig ud i et større projekt ud fra en vejledning, hvis min ikke har den rette ekspertise eller kendskab til faktorer som fugt og elektricitet.”

“Det vil være en fordel at tage et kig på større projekter i hjemmet, sammen med en byggesagkyndig, for at eliminere diverse risici.” – Siger Sebastian Grunnet-Jensen, Fagekspert.